Klubcheck 2024 17-03-2024
Sg-70 har én betingelse for at flyve klubbens fly, du skal have en godkendt flyvning med en af klubbens instruktører.
Lone Danevang var klar til slæb fra klokken 11.
Fire piloter fik kvittering for træningsflyvning.
Ole Termansen
Anders Dalsgaard
Rasmus Sørensen
Ole Mortensen


Arnborgs FLARM er tilsyneladende uden kontakt til omverdenen, jeg prøver at give den en "kold Tyrker" en af de nærmeste dage.
Bertel
Sæson-start forår 2024 16-03-2024
Træningsflyvninger 2024
 
Dato Instruktør
23. marts Bertel Knudsen
24. marts Ole Termansen
28. marts Jørgen Thomsen
29. marts Anders Dalsgaard
30. marts Jørgen Thomsen
31. marts Jacob Degn
 
Vi flyver træningsflyvninger i ARCUS (BA)
Navne på instruktører kommer på når jeg lige hører fra dem.
Bertel Knudsen 
SG-70 klar til start 2024 04-03-2024
Det blev en god lørdag med dejligt vejr til at gøre klubben forårsklar.
Ternholdt sørgede for at stole og borde kom på plads.
Peter Toft ville gerne forestå samling af klubbens ARCUSer, så det gik med lynets hast, og så nappede de også lige de to ensædede Discus2er.

Gumme var også mødt op og lavede motortest af alle SOLO motorer.
Søren Grum blandede Avgas 100 og olie, så alle fly kunne få brændstoftankene fyldt.

Birgitte Ørskov deltog ved forplejning og oprydning. Ved fintællingen kunne vi konstatere at 26 ud af 30 rundstykker var blevet spist.
 
Hvad mangler vi så?
Ja som alle ved, så er der ikke noget der er luftdygtig inden det sidste stempel er sat, det kigger Ole Mortensen på i denne uge.
Han forventer at flyene kan frigives sidst på ugen.
 
Tak til alle de mange aktive SG-70 piloter.
Klubsekretæren
Forårs-CUP på Arnborg 14-02-2024
Forårs-CUP på Arnborg
4. april til 7. april
Michael Mix har som tidligere år et ønske om at give unge piloter mulighed for at flyve sammen.
Hygge konkurrence med et mål om at lave seriøst fortræning til DM.
Rygterne fortæller at over 30 piloter, herunder mange fra Nationalholdet, har vist interesse for at deltage.

Fra SG-70 har vi besluttet at støtte initiativet,
jeg har tilbudt Michael Mix at holde de daglige vejr-briefinger samt at fungere som daglig trafikleder.
"Det blir hyl"
Bertel Knudsen
Dm 2024 21-03-2024
Følgende SG-70 piloter
er nu tilmeldt DM 2024
 
Jan Fahlgren                       15- meter
Øjvind Frank                       15- meter
Anders Dalsgaard                18- meter
Arne Boye-Møller                 18- meter
Claus Elmeros                     18- meter
Mads Linaa m/f                     2- sædet
Erik D. & Bertel K.                 2- sædet
Ulrik & Jesper Sørensen         2- sædet
Rasmus Mortensen                Standard
Kevin Kjær                           Standard
Rasmus Ørskov                    15- meter
Forårs træning i frankrig 20-03-2024
Ulrik Sørensen og Peter Toft
flyver lige nu fra det franske Nationalcenter.
Du kan følge Ulriks flyvninger på OLC her
Bertel
DM 2024 04-03-2024
Du kan følge tilmeldingerne til DM her
SG-70 er flot repræsenteret med 10 piloter, vi har dog ingen deltagere i klubklassen, da jeg formoder at Rasmus Ørskov vil deltage i sin nye JS3 res. 
Bertel
Trafikleder listen for 2024 13-02-2024
Trafikledervagter for 2024
I 2024 er der 50 vagter til fordeling mellem de hjemmehørende klubber.
Vi har valgt samme fordeling som sidste år
JAS                9 vagter
Billund           16 vagter
SG-70            25 vagter
men året byder også på den såkaldte DM-Ugen, her har Jørgen Thomsen tilbudt at være vagthavende instruktør, både på hverdage og i weekenden
(tak for det)
Bertel
Juniorer i Sydafrika 22-01-2024
Mogens Hansen annoncerer hvert år under SAC og Junior DM at vores hovedsponsor Niels Sundberg (SunAir) igen har sørget for billetter, så vores juniorer kan komme ud i verden og prøve kræfter med flyvning under fremmede himmelstrøg. 
Denne vinter er det Mathias Valentin (SG-70) og Lasse Edslev (AArhus).
De har siden torsdag fløjet fra Potchefstroom i Sydafrika, hvor Junkers fabrikkerne holder til.
Mathias fortæller:
Vi har valgt at flyve i hver vores Duo-Discus, så vi flyver i identiske fly og kan træne holdflyvning.
Vi har fået selskab af Dren Meri fra Lolland-Falster klubben, han flyver enten med os, eller solo i LS4.
Siden ankomsten har vi fløjet hver dag.
De lokale er ikke imponerede over vejret, men vi klager ikke, vi har typisk haft basehøjder over 2000 meter, og dagligt fløjet +300 km. opgaver.
 
Philips Jonker er tasksetter på vores opgaver, han flyver gerne med på opgaven, men en enkelt dag hvor vi havde "dansker vejr" med base i 1200 meter, fik vi dog luftrummet for os selv.
 
Idag (mandag) fløj vi en tre timers AAT opgave, mellem regnbyger og store CBér. Basen var i 2600 meter og boblerne gav mere end 3 m/s.
På sidste ben havde jeg et dejligt langt glid fra 2600 meter ned til 600 meter, her fik jeg igen fat i termikken, og mellem regn, lyn og torden gav boblen 3m/s , indtil jeg nåede slutglidshøjde.
 
Området her omkring, virker tilgængeligt med masser af flyvepladser og marker som vi tror er nemt at udelande på.
De lokale er meget hjælpsomme, og vi kan altid komme i kontakt med nogen hvis vi har brug for hjælp.
Mange er tilsyneladende tilknyttet Jonkers, og stemningen omkring firmaet er yderst positivt.
 
Vi har sidste flyvedag fredag, generelt hævder de lokale at det ser ustadigt ud med byger og CBer, men vi agter at få det maksimale ud af vores præmie fra Sun-Air.
 
Påske udlejning af (SL) 13-01-2024
Anders Dalsgaard har søgt bestyrelsen om leje af (SL) til påske-cup på Arnborg i perioden 4. til 7. april. Betingelserne fremgår af takstregulativet,
og bestyrelsen har sagt ja.
Bertel
Hvem har vundet klubfly 2024 09-12-2023
Resultat af SG-70 lodtrækning til 2024

DM
BI                  Ulrik og Jesper Sørensen
 
BA                 Erik Døssing og Bertel Knudsen
 
AA                 Rasmus Mortensen
 
SL                   Anders Dalsgaard

SAC

 BI                  Kan stadig søges
 
BA                  Kan  stadig søges
 
SL                  Christian Skov

Birgitte Ørskov var fru Fortuna,
nøje overvåget af Søren Grum.
Bertel
 
FirmWare opdateringer 26-03-2024
Arcus (BA) og Discus (SL) har fået nyeste firmware opdateringer, incl. FLARM.

ARCUS (BI) skal opdateres, LX 9000 i bagsædet er gået i "klar dig selv" mode.
LX 9000 i forsædet er relativt nemt, idet den har installeret Wifi modul, men bagsædet skal muligvis opdateres helt manuelt.
Flyveren flyver som en drøm, så mon ikke vi lige får tid til at opdatere systemerne inden sæsonen for alvor går i gang.
AA skal helt sikkert også opdateres inden den skal på stræk.
Bertel
 
Notater fra dagens repræsentantskabsmøde 09-03-2024
Klubber med samlet 214 stemmer var mødt op, der blev dog ikke brug for afstemninger idet alting blev klaret med klapsalver.

Jens Hansen uddybede enkelte punkter af den udsendte beretning, han nævnte bl.a. at der blev arbejdet på at revitalisere DAC. Det har vist sig at netop DAC har været en god reklamesøjle for svæveflyvningen.

Under den sidst afholdte teoriprøve var dumpeprocenten usædvanligt høj, ingen syntes dog at have en ide om hvorfor, og Jørgen Legind kunne fortælle at spørgsmålene var taget fra den samme database som altid.
 
"Forsikringsklubbens" generalforsamling.
Formanden Lars Sverre kunne berette at det var blevet ulovligt at drive små lokale forsikringer. derfor er virksomheden delvist overdraget til Söderberg & partners, og alle forsikringer er nu tegnet direkte ved HDI.
Forsikringsklubben eksisterer stadig, men nu kun som en hjælp til kunderne.
Lars dokumenterede at forsikringer tegnet gennem klubben ikke kostede mere end forsikringer tegnet direkte hos HDI, og for rene klubfly var besparelsen betydelig.
"De har taget af kassen"
Klubben har gennem årene oparbejdet en betydelig formue, den er der ikke behov for længere, bestyrelsen har derfor taget af formuen for at øge tilbagebetalingen på de nuværende forsikringer.

Bestyrelsen spurgte forsamlingen om ideer til hvordan de skulle nedbringe vores fælles opsparing.
Bertel
Klubfly er samlet, synet og ARCet 07-03-2024
Ole Mortensen har som materielkontrollant udført de sidste årligt syn, og nu har han også gennemført sit første job som ARS på klubflyene.
Papirerne er uploadet til myndighederne,
og alle klubbens fly må flyve. 


Bertel 
Hørt i hangarporten 04-03-2024
Søren Grums Super CUB er tilbage på Arnborg og klar til slid og slæb.
 
Steener og DIPs ARCUS blev også lige samlet i lørdags, og står nu opspændt i hangar 3.
 
Piloterne fra Aarhus havde observeret at True stod under vand, de mødte derfor op på Arnborg Christina Solberg gennemførte 17 spil-starter med klubbens SPL piloter. 
Ole Termansen måtte dog lige en tur på startfeltet for at Christina kunne gennemføre sine årlige træningsflyvninger.
 
De gode nyheder fra Norge om centerets "nye" Pawnee, lader vente på sig. Så vidt vides står flyet stadig på Staremon, og venter på myndighedernes tilladelser.
 
Medens vi havde susende travlt, blev der også lige overdraget en Ventus 2cM til nogle nye Tyske ejere. Christin og Kenneth har solgt (TI), og vil fremover operere med (MO) fra Arnborg.
 
Efter snakken på klubbens generalforsamling, har bestyrelsen bestilt en COBRA vogn til vores ARCUS.
Danglide sørger for alt det praktiske. Leveringstid er anslået 9 mdr.
 
Erik Døssing og Bertel Knudsen deltager på klubbens vegne i årets repræsentantskabsmøde.
 
(SL) har fået monteret ny FLARM og en SOTECC Haubenblitz.

Lars Jensen har holdt pause som instruktør, men han har nu deltaget i DSvus efteruddannelse, og mangler blot en AoC (prøveflyvning med Top Eksaminer)
Bertel
Generalforsamling 2024 25-02-2024

Mere end halvdelen af klubbens aktive piloter var mødt op til årets generalforsamling.
Beretning, regnskab og takstregulativ der for længst var udsendt til alle medlemmer, blev godkendt med ekspresfart.
Der var genvalg til alle bestyrelsesmedlemmer der var på valg.

Under eventuelt, hvor intet kan vedtages, kom bestyrelsen med et forslag om at gøre 
Ove Sørensen 
Jens Ove Ternholdt 
Jørgen Agesen 
til de første æresmedlemmer af SG-70.

De var alle med til at stifte klubben tilbage i 1970, og har hver især ydet markante bidrag til klubbens beståen gennem 54 år.
Hele forsamlingen godkendte forslaget med stående klapsalver.
 
Bestyrelsen blev opfordret til
at prioritere og igangsætte
  • Køb af transportvogn til ARCUS
  • Renovering af klubhus
  • Om lakering af Discus 2 (SL)
  • Udvidelse af værksted
Klubsekretæren
Hørt i vognporten 16-01-2024
Rygter fortæller at DSvUs forhandlinger om køb af en brugt Pawnee er i god gænge.
Flyet er pt. stationeret på Starmoen, så det er måske værd at holde øje med vejret og snedybder på flyvepladsen i Elverum
WebCam på Starmoen
 
Bertel
Svæveflyveklub | Fasterholtvej 10 | 7400 Herning